I dagens hastesamfunn er det lett å ta livet for gitt og ende på gamlehjem før man vet ordet av det. Det kan derfor være lurt å stoppe litt opp og spørre hva denne mannen har gjort for oss, før man fortsetter sine daglige rutiner med lek og moro.
Tuesday, August 15, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Der jog et minde om halvglemt dåd
lig et lyn over mine træk -,
jeg mindte tiden jeg lå og gråd
iknæ på kunnskapens dæk!
Dit rige arbeid er lyst som en vår,
med ideer som silke fin, -
min tankes gang den var grov og hård;
men den var nu alligevel min.
Din lysende hjerne som himmelen blå,
som en liden Vorherres gæst;
min artikkel var intet at akte på,
den var, Gud bedre det, mager og grå,
som studenters bidrag er flest.
Se, det var min rikdom på denne jord,
det var alt, hvad jeg kaldte for mit.
Det tyktes for mig en skat så stor;
men det vejed for dig så lidt. -
En dag vil jeg kjenne mitt hjerte slår, -
det frister nok ennu en stund,
for hva kommer op mod de lange år,
der bøjed min nakke og blegte mit hår
og sænkte min lykke på grund."
De lange år i "prisonens" kvalm,
de gjorde mit hjerte sygt.
Bagefter lå jeg som hejens halm,
og så i et brådyp stygt.
Men nu er det over; vi to er kvit;
din skyldner foer ej med svig.
Jeg gav det jeg havde, - du tog alt mit,
og kræv, om du tror du uret lidt,
Vor herre, som skapte mig slig." - -
Post a Comment